Skarp pris på IVS - kun 499 kr.

Stiftet mere end 1.000 selskaber


§ 1 i selskabsloven

Indhold af selskabslovens §1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber (kapitalselskaber).

Stk. 2. I et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud. Kapitalejerne har ret til andel i kapitalselskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter.

Stk. 3. Et anpartsselskab kan ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden.

Bemærkninger til selskabslovens §1:

I det foreslåede stk. 1 angives det, at lovens hovedanvendelsesområde er aktie- og anpartsselskaber. Partnerselskaber, jf. kapitel 22, er omfattet af begrebet aktieselskaber og dermed af loven.

Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 1, stk. 1, og aktieselskabslovens § 1, stk. 1, og implementerer 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 1, stk. 1 og 2.

I de gældende bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven anvendes udtrykket »erhvervsdrivende« for i overensstemmelse med 1964-betænkningen at pointere, at selskabet har til formål at indvinde økonomisk udbytte. I administrativ praksis anses alle aktie- og anpartsselskaber imidlertid for at være erhvervsdrivende, og der sondres ikke længere i forhold til almenvelgørende selskaber. Den nuværende formulering havde også oprindeligt til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til de daværende bo­lig­ak­tie­sel­ska­ber. Da der ikke længere eksisterer sådanne selskaber, er det ikke fundet nødvendigt at medtage begrebet »erhvervsdrivende« i bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 1, stk. 4, indeholder en afgrænsning i forhold til andelsselskaber. Det fremgår således specifikt, at loven ikke finder anvendelse på selskaber, som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse, hvis vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital – alene anvendes til fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved selskabets opløsning – efter tilbagebetaling af den indskudte kapital – fordeles på samme måde.

Det er fortsat hensigten, at loven ikke skal finde anvendelse på andelsselskaber. Da der i det foreslåede stk. 2 er indført en positiv definition af aktie- og anpartsselskaber, findes det imidlertid ikke længere nødvendigt at have en negativ afgrænsning i forhold til andelsselskaber i lovteksten. Dette skyldes også, at der er andre juridiske personer, som eksempelvis fonde og foreninger, der heller ikke er omfattet af loven. Andelsselskaber er defineret i lov om visse erhvervsdrivende selskaber § 4.

Efter de selskabsretlige regler reguleres et aktie- eller anpartsselskabs udbytteudlodning af bestemmelser i selskabets vedtægter, og udbytte skal udloddes forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af den enkelte selskabsdeltagers kapitalandel, bortset fra de tilfælde, hvor der i vedtægterne er indsat bestemmelse om, at visse aktieklasser er tillagt forlods ret til udbytte. Efter Vestre Landsrets dom SKM 2007.524 VLR er der opstået tvivl om, hvorvidt et aktieselskab kan uddele overskud alene i forhold til medlemmernes omsætning og ikke i forhold til selskabsdeltagernes andel af selskabets kapital. Vestre Landsrets dom vedrører imidlertid alene de skattemæssige regler og tager ikke stilling til de selskabsretlige forhold.

En ejeraftale indgået mellem selskabsdeltagerne anses ikke for bindende for selskabet, og selskabet har både ret og pligt til at udlodde udbytte i henhold til forsvarligt kapitalberedskab.

I det foreslåede stk. 2 videreføres også den gældende bestemmelse om, at aktionærer og anpartshavere, under ét benævnt kapitalejere, ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Den begrænsede hæftelse er det kendetegnende træk ved et kapitalselskab.

Det præciseres samtidigt, at kapitalejerne i et aktie- eller anpartsselskab har ret til andel i selskabets overskud samt stemmeret i forhold til deres ejerandel. Der kan være forskellige aktieklasser, der bl.a. kan give ret til forskellige stemmerettigheder eller udbytteandele. Herunder kan der findes aktieklasser, der ikke giver ret til nogen bestemt andel af selskabets overskud.

I det foreslåede stk. 3 præciseres det, at anpartsselskaber ikke kan udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, hvilket bl.a. andet kan udledes af, at prospektreglerne, jf. lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 6 og 12, ikke finder anvendelse på anpartsbeviser. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men som led i den almindelige tydeliggørelse af retstilstanden for anpartsselskaber foreslås det, at forbuddet fremover fremgår direkte af lovteksten. Forbuddet bygger på det udgangspunkt, at anpartsselskabet er et selskab med en lukket og kendt ejerkreds, hvorfor det netop ikke skal kunne henvende sig til offentligheden.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefaler tilsvarende, at det i loven præciseres, at et anpartsselskab defineres som et privat selskab, der i modsætning til aktieselskaber ikke kan henvende sig til offentligheden om investering. Denne sondring er bl.a. af betydning i relation til EU-retten, hvor 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) f.eks. kun gælder for aktieselskaber. Hvis man ønsker at udbyde kapitalselskabets kapitalandele til offentligheden, kan kapitalselskabet ikke være et anpartsselskab, men må organiseres som et aktieselskab. Ønsker et anpartsselskab at rette henvendelse til offentligheden om sin finansiering, må det skifte selskabsform ved omdannelse.

Efter forslaget vil større investeringsprojekter, f.eks. om ejendomme, skibe eller vindmøller, fortsat kunne udbydes i form af kommanditselskaber, hvor komplementaren er et anpartsselskab, også selvom udbuddet sker til en bredere, offentlig kreds. Når projektet udbydes til investorerne, sker dette både ved salg af andele i kommanditselskabet og salg af anparter i komplementaren. Fælles for disse projekter er, at de udbydes i form af kommanditselskaber, hvilket navnlig er skatteretligt begrundet, og at de i visse tilfælde er undergivet offentlig kontrol af deres prospekter.

Det foreslås i lovforslaget, at sådanne projekter fortsat skal kunne udbydes. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten fandt, at disse tilfælde, hvor anpartsselskabet som komplementar er en nødvendig del af kommanditselskabet, ikke er en henvendelse til offentligheden om investering, som er uforenelig med et anpartsselskabs karakter af privat selskab. Udvalget tillagde det ved vurderingen vægt, at anparterne ikke udbydes alene for at finansiere komplementaren, men for at finansiere det samlede kommanditselskab.


Andre paragraffer i tilknytning til kapitel 1

§ 1

§ 2

§ 3

§ 4

§ 5

§ 6

§ 7

§ 8

Jurition ApS   |   Fristruphøjvej 196, 8800 Viborg   |   jurition@jurition.dk